Børnehuset Platanbuen er en ny DGNB Guld-certificeret daginstitution for Ballerup Kommune på i alt 2.053 m² fordelt på to etager. Byggeriet er skabt med fokus på bæredygtighed, funktionalitet og gode rammer for børn og personale.
Vi er udvalgt som anlægsgartner på projektet, hvor opgaven omfatter etablering af udearealer med belægninger, beplantning og legelandskaber.
Landskabet er udformet med fokus på leg, natur og biodiversitet, hvor plænearealer, stier og beplantning skaber varierede udeområder med plads til både aktivitet og fordybelse.